Skulle du lure på om det er behov for en slik forening, er mitt svar ubetinget JA. For eksempel er danskene utrolig dårlig til å stanse for gående ved fotgjengerfelt. Selv når barna mine skal over veien på vei til skole, må de ofte vente 20-30 biler før noen stanser. Det er for dårlig!
Hvert nyttår skriver formannen Mikael le Dous, en nyttårstale til medlemmene, og selv om du nok ikke er det, får du lese den her:
Fodgængerformandens nytårstale 2012
Det forgangne år har ikke stået i fodgængernes tegn. Disse svageste trafikanter har atter ligget nederst i bunken, når der skulle bevilges opmærksomhed og midler i trafikken. Resultatet er da heller ikke udeblevet; kun fodgængerne har ikke udvist faldende skadestal på samme måde som cyklister og bilister.
En grund kan måske være tidens forblændelse af teknik i trafikken. Blinkende lamper, følere nedlagt i vejen, knapper der - måske - skal trykkes på, og grønne og røde piler der peger i alle retninger, kan være svært begribeligt og fremmedgørende for mange mennesker. Og helt umuligt kan det blive, når teknikken går i stykker, eller indstilles forkert. Så begynder både cyklister og fodgængere at ryste på hovedet ad teknikken, og kører og går over gaden, som de finder det bedst. Til fare for dem selv, og til livsvarig smerte for den chauffør, som kvæster eller dræber et andet menneske.
Men fodgængerne har også selv et ansvar for eget liv og helbred. At færdes på mørke veje uden lys eller reflekser, at gå over gaden for rødt lys, at pludselig løbe ud på kørebanen - disse banale fejl koster hvert år mange dødsfald blandt fodgængere.
Vore soldater sendes til fjerne lande for at kæmpe - og i nogle tilfælde dø - for de svages ret. Gid en tilsvarende omsorg blev ofret på de svageste trafikanter i Danmark. I stedet ser vi at folketing og politi oftest lægger de sparsomme resurser andre steder end hvor fodgængere færdes. End ikke de instanser, som formodes at varetage alle trafikanters vé og vel, finder det påkrævet at beskæftige sig med fodgængernes situation.
Vort smertensbarn er fortsat de mange, som cykler på fortovet. Må 2012 bringe ny virilitet til politiet, så de finder kræfter til i langt højere grad at håndhæve også denne del af deres arbejde, så ikke trafikken falder tilbage i lovløshed og endnu højere skadestal. Vel er pengene små overalt i vores samfund i disse år, men dette alene forklarer ikke at så mange cyklister uden konsekvens kan overtræde loven.
Ret skal dog være ret: Oplysning om trafikkens regler findes stort set ikke længere i det offentlige rum. Det er meget uheldigt, når vi samtidig modtager mennesker fra andre lande, hvor disciplinen i trafikken er en anden, eller reglerne fortolkes anderledes. Må 2012 bringe oplysning om færdselsreglerne til vores samfund, så ingen skal overtræde dem i ukendskab.
Året har bragt mere liv i vores unge forening. Vi har fået en direktør, til at bistå med de daglige opgaver, og internationalt har vi deltaget i seminarer i Peru og Canada. Samvær med fodgængerorganisationer fra andre lande kan ikke undgå at inspirere os til den hjemlige indsats. Lad os i denne forbindelse sende vore varmeste hilsener til fodgængerne i Grønland og på Færøerne.
Året har også givet os en ny regering. Den forrige var et dyrt bekendtskab for trafiksikkerheden, med godkendelse af de farlige modul-vogntog, og øgning af den dræbende fart på vejene. Men også den nye regering har dristige tanker, som går imod al erfaring. Man vil således tillade cyklister at køre frem imod rødt lys i vejkryds.
Vel har vi i Danmark ikke tradition for at kræve den store faglige indsigt af vore politikere, men på den anden side må vi også spørge os selv: Kan ukendskab ikke overdrives? Denne gøren vold på gamle, indarbejdede rutiner i trafikken kan få uoverskuelige konsekvenser for skadestallet. Hvis denne kreative trafik-tænkning fortsætter i samme spor, har vi kun èt at sige afslutningsvis:
Gud bevare trafikanterne...
--
Du kan lese mer om forbundet på www.fodtrafik.dk
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar