mandag 21. juni 2010

10 vaner forskere ikke kan forklare

Jeg har skrevet litt om vaner og uvaner i det siste, og kom over denne reportasjen i jp.dk:

Forskere er nødt til at gætte på grundene til, at mennesker for eksempel kysser, rødmer og piller næse.

Kysseri

Der er ikke i alle kulturer, at folk kysser, så trangen er næppe genetisk. Nogen mener, at det får kemiske forbindelser som dem, der forbindes med kærlighed, tryghed og komfort, til at strømme gennem hjernen. Vore forfædre fodrede sandsynligvis deres babyer ved mund-til-mund-metoden, hvilket forstærkede forbindelsen gennem at dele spyt, skriver den austraulske avis Herald Sun's hjemmeside. (bilde fra askmen.com)

Rødmen

Forklaringen på rødmen, et rent menneskeligt træk, kunne ikke en gang Charles Darwin komme med. Måske et middel til at formilde agressive tilnærmelser, lokke passende partnere til eller skabe tillid.

Overtro

De fleste af os er overtroiske til en vis grad, selv om logikken siger os, at der bare på grund af dens farve ikke kan være noget uheldigt ved en sort kat. Men tendensen til at frygte det værste, har sikret vores forfædre mod ikke at tage et farligt dyr blot for vindens raslen i græsset.

Andre siger, at mennesker har en indbygget tendens til at tro på det overnaturlige, noget som religioner drager nytte af.

Velgørenhed

Biologer mener, at godgørenhed er en del af menneskets natur. De kan bare ikke sige, hvorfor vi har trang til at gøre gode gerninger. Hvorfor skulle man hjælpe andre, hvis man ikke er garanteret at de vil returnere ens tjeneste? Måske for sammenholdets skyld?

Latter

Latter får niveauet af endorfiner, det morfinlignende stof som hjernen kan producere, til at stige og hjælper os med at knytte kontakt med andre. Men hvad der får os til at grine er et større mysterium. Et studie over ti år viste, at mennesker er mere tilbøjelige til at grine af banale kommentarer end af antageligt sjove vittigheder.

Drømme

Drømme hjælper os med at bearbejde følelser uden den bølge af stresshormoner, som ville ledsage en tilsvare oplevelse i virkeligheden. De kan også hjælpe på hukommelsen og med at løse problemer. Men nu da de fleste forskere afviser Sigmund Freud's tro på, at drømme udtrykker vort ubevidste begær, forbliver betydningen af vore drømmesyner et mysterium.

Kunst

Kunst er som en påfugls hale. Et ydre tegn på, at nogen er en god fangst. For eksempel viser studier, at kvinder foretrækker kreativitet for rigdom, når deres frugtbarhed er på det højeste.

Andre tror, at iveren efter æstetiske oplevelser er opstået for at lære os forskellige aspekter af verden

Teenagers

Eftersom ingen andre dyr har en pubertet, kan den være opstået for at give den større menneskelige hjerne tid til at reorganisere sig til at klare voksenlivets krav.

Kropsbehåring

Mennesker er lige omvendt af andre primater, der har tykt hår på kroppen og fint hår omkring kønsdelene. Denne tilstand antages at være opstået på samme tid som lus.

Pille næse

Hver fjerde teenager piller næse, ifølge en undersøgelse. Det er muligvis med til at opbygge et sundt immunforsvar.

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar