lørdag 12. februar 2011

Familie fra 210 til 35 m2 - syns de har det romslig

En interessant historie om familien på 2 voksne og 3 barn, som flyttet fra villa på 210m2 til to skurvogner på totalt 32m2. Og skulle de gjentatt prosjektet, ville de bodd på enda mindre plass... De sa også opp to godt betalte jobber, for å kunne oppfylle drømmene de hadde: Mere tid sammen, samt å starte et firma hvor de også kunne ha sjelen med i dagligdagen.

Klippet under er fra Jyllandsposten, og bildet er tatt av Esben Nielsen.


Et liv uden gæld

De seneste seks år er en broget samling af halm- og træhuse skudt op på Djursland

Jens Peter Mølgaard og Helle Hestbjerg boede tidligere i et parcelhus:
»Vi var de helt typiske hr. og fru Danmark. Fin bil, gode jobs, tre børn og råd til sommerferier osv. Men når vi stoppede op, var vi ikke rigtig glade. Vi havde ikke tid nok. Vi ville noget andet.«
Helle er 44 år og biolog, Jens Peter er 47 år og hortonom. Begge var forskere ved Danmarks JordbrugsForskning indtil for seks år siden.
»Vi ville følge vores indre drømme og lyster, bruge hovedet mindre og mærke efter i hjertet: hvad er det, der gør mig glad. Tidligere var vi begge ret fokuserede på målet. Nu har målet mistet sin betydning; det er hverdagen og at være i en proces, der fylder,« siger Helle Hestbjerg.

Parcelhuset blev solgt, de tre børn rykket ud af skole og kammeratskab, og familien flyttede til Friland og boede i to skurvogne de første tre år. Halmhuset med lerklinede vægge skulle have været helt færdigt nu, seks år efter. Men undervejs skulle der tjenes penge, børnene blev prioriteret og spontane indfald fulgt. Derfor er huset stadig ikke helt færdigt.
»Havde nogen sagt dengang, at vi skulle regne med en byggeperiode på syv-otte år, så havde vi ikke flyttet herud,« siger Jens Peter, som tjener penge som handicaphjælper. Syv døgn om måneden - resten af tiden bruges på byggeri og det kunsthåndværk, han med tiden håber at leve af.

Helle Hestbjerg arbejder mest derhjemme med Ma-uri-massage, baseret på en ældgammel polynesisk tradition. Hun bruger også sin viden og sit håndelag på at arbejde med spædbørn og kontakten mellem nybagte mødre og deres børn.
»Jeg har gjort min hobby til mit arbejde, og det var en væsentlig grund for os begge til at gå en helt ny vej i vores liv,« siger Helle Hestbjerg. Netop hjemmearbejde var - ud over et krav om ikke at optage lån i husene - karakteristisk, da beboerne til Friland skulle vælges ud blandt de mange, der gerne ville bo der. I dag arbejder halvdelen hjemme med egen virksomhed.

Manden bag filosofien om gældfrihed er Steen Møller, nabo til Helle og Jens Peter. Han har på egen krop mærket, hvad en uoverskuelig gældsbyrde kan gøre ved et menneske.
»Jeg tror, det var derfor, jeg fik dårlig ryg og senere diskosprolaps,« siger Steen Møller på sit djærve vestjyske. »Hele tilværelsen handlede om økonomi.«

Det var i begyndelsen af 1980'erne, han var landmand og havde optaget lån på op til 26 pct. i rente. Steen Møller kom ud af det nogle år senere - uden gæld. Og besluttede sig for aldrig mere at stifte det, han mener, er roden til meget ondt. I dag lever han af at holde byggekurser og foredrag. Og har meget små udgifter i sin nye familie med hustruen Tina Bjerring Madsen og datteren Liv. Om han er lykkelig?
»Jeg er godt tilfreds med mine valg og glad for, at Friland er blevet til noget. Det har været meget udviklende at arbejde med. Men lykke er ikke en tilstand; den er øjeblikke, der er værd at gemme på,« siger Steen Møller.

Link til artiklen her
DR har også skrevet om familien for noen år siden, artikkel her

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar