fredag 7. januar 2011

Ga aldri opp - trente stemmen - fikk jobb

Ted Williams, en hjemløs mand fra Columbus i Ohio, har opnået det helt store gennembrud.
Hver dag står han normalt sammen med andre hjemløse ved hovedvejenes trafiklys i Columbus og tigger efter penge fra forbipasserende bilister.

Enestående stemme

På et håndskrevet papskilt reklamerer han endda med, at han har en fænomenal radiostemme.
Da en forbipasserende for nylig lod ham fremføre sit talent for en enkelt dollar, blev seancen samtidig filmet af bilisten og publiceret på YouTube den 3. januar.
I videoen forklarer Ted Williams samtidig, hvordan han har trænet sin stemme, og hvorfor han er havnet på gaden.Resten er historie.



NBA og NFL

For få dage efter har videoklippet nemlig gået sin sejrsgang på YouTube, hvor millioner af mennesker verden over har stiftet bekendtskab med Ted Williams og hans imponerende radiostemme.
Og nu regner det tilsyneladende ned med attraktive jobtilbud over den hjemløse mand.
Cleveland Cavaliers, et professionelt NBA-basketballhold i samme delstat, ringede straks ind til radiostationen WNCI i Ohio og tilbød Ted Williams et fuldtidsjob og et hjem.
NFL, den professionelle liga for amerikansk fodbold i USA, er ifølge en lokal avis ligeledes på jagt efter den gyldne stemme.

Inspireret i ungdomsårene

En repræsentant fra ligaens tv-produktionsselskab siger til Columbus Dispatch, at hans chef truer med en fyreseddel, hvis han ikke får hyret Ted Williams i en fart.
TV-stationen ESPN, diverse radiostationer, en bank og endnu et tv-produktionsselskab har ligeledes vist interesse for at tilbyde stemmetalentet et job.
Torsdag er Ted Williams i første omgang inviteret ind som gæst hos tv-stationen NBC og dets ”Today Show”, hvor han skal fortælle om sit liv.
Her vil han givetvis – som på YouTube-videoen – genfortælle, hvordan han blev inspireret til at arbejde med sin stemme, da han som 14-årig lyttede til stemmen fra en lokal radiostation i Brooklyn i New York.

Artikkel fra jp.dk

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar